Jeg har erfaring indenfor følgende områder:
- Spiseforstyrrelser
- Let til moderat depression
- Lette til moderate angsttilstande
- Sorg, tab og krise
- Selvskadende adfærd
- Incest og overgreb
- Eksistentielle problemer
- Par- og samlivsproblemer
Samtalerne vil tage udgangspunkt i dig og de problemer, du præsenterer og eventuelt har beskrevet i dit brev forud for samtalen.
Min baggrund
Uddannelse
Jeg blev færdiguddannet som psykolog fra Århus Universitet i 1996 og er autoriseret af Psykolognævnet.
Inden jeg startede som selvstændig med egen praksis i 2008 har jeg arbejdet på misbrugsområdet, det socialpsykologiske område samt i voksenpsykiatrien.
Fra voksenpsykiatrien har jeg mangeårig erfaring i arbejdet med personlighedsforstyrrelser samt spiseforstyrrelser.
Som autoriseret psykolog følger jeg Reglerne for autoriserede psykologer og Etiknævnet.
Efteruddannelse
Jeg har en 3-årig efteruddannelse i psykodynamisk psykoterapi for voksne samt efteruddannelse og længere kursusforløb i nyere retninger inden for kognitiv terapi, herunder en uddannelse i mindfulnessbaseret terapi, samt en 1-årig gruppeanalytisk uddannelse, og et 1-årig træningsforløb som parterapeut.